|
Skaden er sket - og forsikringen dækker!Men..... hvem skal bestille håndværkerne?
Mange forsikringsselskabers yndlingsudtryk "Vi foretrækker at bruge dine håndværkere" er velkendt.
Som forsikringstager kan man føle sig presset til at sige, "ja selvfølgelig skal jeg nok finde nogle håndværkere". Eller også tror du, at du har mere styr på sagen, hvis du finder nogle håndværkere, der kan lave skaden.
Men lad være - det er en fælde.
Hvis du accepterer at stå for håndværkerne, har du mistet klageretten over de fejl og mangler, der måtte ske i dit hus for tid og evighed, som kan relateres til den skade, der er blevet udbedret. Og det er lige netop med vilje, at forsikringen siger det til dig. For du ved ikke nok om den slags skader, så de kan bilde dig hvad som helst ind - og det gør de!
For hvis der er noget du kan stole på, så er det at forsikringen nok skal sørge for at få gjort tingene så billigt og så hurtigt som muligt, og de er ligeglade med, om tingene bliver gjort efter foreskrifterne - især hvis regningen står i dit navn. De er kun interesseret i at lukke skaden så hurtigt som muligt - det er deres job.
Noget andet med regningerne. Forsikringen vil forsøge at sende regningerne til dig i dit navn, som du skal godkende. Når du godkender regningen, attesterer du, at arbejdet er udført og godkendt. Lad være med det! Aldrig nogensinde accepter en regning i dit navn på en skade - og aldrig nogensinde accepter og godkend en regning til videresendelse til forsikringen i dit navn.
Den eneste håndværker, du skal ansætte, skal være en ingeniør med speciale i netop den skade du har, så du har én eneste, du skal forholde dig til. Den ingeniør er den eneste uvildige, som du på noget tidspunkt kan stole på. Og så skal du i øvrigt kontakte en advokat med speciale på netop det området - ligesom med ingeniøren.
Der er afsagt en principiel kendelse i Ankenævnet for Forsikringer læs her
|
|
|
Hvem skal bestille håndværker?
Hvornår må håndværkerne gå igang?
Hvilken slags advokat skal man bruge?
|